Jeg har en meget klar filosofi som jeg tager med mig ind i undervisningen: ”Horse training offers no Shortcuts”.
Jeg vægter basis arbejdet utrolig højt. Det er her du sikre dig, at du har en hest du trygt kan sætte dig op på, en hest du ved forstår din hjælper, og som lytter prompte at du siger BREMS!
Det er også her du skaber potentialet for jeres fremtidige arbejde. Blødhed, flydende kommunikation og præcision i dressuren og andre discipliner, er afhængig af at vi ikke har sprunget over i det begyndende arbejde.
Jeg tager dig igennem hestens grunduddannelse. Her finder vi sammen det du og din hest, som equipage, har brug for at arbejde med. Herfra sætter vi fokus på netop dine mål med jeres ridning.
Hestens ve og vel er altid en forudsætning. Min målsætning er at træne dig og din hest til det bedste i kan være, indenfor de rammer velfærden tillader. Dette standpunkt går jeg ikke på kompromis med.
Min undervisning er baseret på læringsteori, og et bred fagligt kendskab til hesten og dens velfærd. Alt hvad jeg gør og arbejder med, er farvet af denne tilgang. Det er et redskab til at komme tættere ind på livet af din hest, forstå den, og udvikle en stærk Equipage.
Lyder det som noget for dig?
Vil du høre lidt mere, så kik med herunder
Jordarbejde
Nem fra jord
Nem fra jord dækker over generel håndtering fra hånd: at hesten skal være let at gå med, let at korrigere i både tempo og retning, og at hesten kan parkerer og stå stille. Det dækker også noget så simpelt – men utrolig værdsat! – at man let kan flytte hesten et ben ad gangen, om det så er frem/tilbage eller til siden på staldgangen.
Har du udfordringer når hesten skal ind og ud fra fold? Er der tit uro på staldgangen? Eller vil du bare gerne træne din hest i at stå pænt stille? Jordarbejde er det bedste sted at starte.
Habituering - Farlige ting gjort let
At lærer hesten ikke at reagere på hverdags objekter, der kan virke farlige. Det er for eksempel vandslanger, plastikposer, en klipper og alt andet, som vi oplever vores heste kan stresses over. Habituering dækker over flere forskellige teknikker, der er baseret på hvordan hesten lærer og skaber associationer til ting – både positive og negative. I undervisningen hjælper jeg dig med at sætte et træningsforløb op, og guider dig igennem hvordan du kan arbejde med det selv.
Trailertræning
I princippet er det at trailertræne din hest det samme som at træne din hest i dressur fra jorden. Den primære årsag til at vi har svært ved at læsse vores hest, er at vores hjælpere fra jorden ikke bliver trænet i samme omfang, som hjælperne fra sadlen. De bliver forsømt.
Alle signaler skal holdes ved lige, hvis de skal være skarpe og også fungerer i en stresset situation. En trailer bliver nemt en stresset situation, og når din hest er stresset så falder kvaliteten af dine hjælpere. Undervisning i trailertræning kræver at du selv stiller en trailer til rådighed. Jeg anbefaler at man holder arbejdet ved lige regelmæssigt, og ikke kun øver sig op til stævnerne eller andre udflugter. Da får du det bedste resultat.
Ridning
Grundarbejde
En veltrænet hest er både uddannet fra jorden og sadlen. Netop med dette emner kommer du til at arbejde både fra jord og sadel.
Undervisning i grundarbejde er min adapterede version af Andrew McLeans ”10 basale hjælpere”, og teorien fra ”Academic Horse Training”. Vi arbejder på at lære hesten simple versioner af de nødvendige bevægelser til f.eks. dressurøvelser. Vi ønsker at hesten skal reagere præcist og korrekt for en let hjælper.
Er din hest døv for benene? Skyder den skuldre på volten? Er der forsinket reaktion for din hjælper? Eller er i stødt panden mod en mur? Så er det her lige noget for dig! Grundarbejde er ikke kun her hvor man starter sin unge hest. Det er her man vedligeholder sin træning, og skaber gode, holdbare resultater i sin træning.
Vil du læse mere om lige præcis dette emne, og hvad det går ud på, så klik her:
Skarp på signalerne: Lette hjælpere for sæde og krop
At kunne ride for små usynlige hjælpereer absolut en af mine mærkesager. Det hænger sammen med at vi på den måde er til mindst gene for hesten når vi sider på den. Rideturen bliver smuk og får mere flow, når vi kun behøver lave små forstyrrelser for at korrigerer vores hest.
Her drager vi stor fordel af princippet for klassisk betingning. Laver vi en bestemt rækkefølge på vores hjælpere, så lærer hesten at genkende mønsteret. F.eks. kommer et lille tag i tøjlen altid før et større tag, så lærer hesten at reagerer på det lille, for at undgå det større. Det er også her vi reparerer hjælpere der er blevet slidt ned. Du får en hest der reagerer med det samme, første gang du spørger.
Fra lang ramme til samling
Et emne jeg har trampet utrolig meget rundt i. Jeg mener forudsætningen for en sund ridehest, først og fremmest er en løftet ryg, og en stærk muskulatur til at bære og løfte forparten. Fordelen ved at arbejde i en lang ramme, er at du udnytter vægtstangsprincippet i hestens anatomi: En sænket hals er lig en løftet ryg.
Når du har opnået en løftet ryg, kan du fortsætte med bla. bomarbejde og temposkift, til at løfte forparten, og begynde at flytte hestens kropsvægt bagud – som vi jo gerne vil i dressuren. Dette arbejde er super vigtigt, fordi det holder din hests krop sund og stærk i mange år. Det kan ikke understreges nok: Springer du over hvor gærdet er lavest her, går det ud over hesten. Der vil blive huller i muskulaturen i halsen og foran/under sadlen.
Dressurundervisning
Har du læst min artikel om grundarbejdet, har du også fået en fornemmelse af hvad det videre dressurtræning går ud på. Vi skal samle brikkerne til øvelser og stævneprogrammer. Dressurøvelserne har hver deres gode egenskaber. Det både styrker og smidiggøre hesten - men kun hvis de udføres korrekt, og hesten ikke stiver sig eller snubler igennem øvelsen.
Derfor er grundarbejdet en forudsætning for kvaliteten af dit dressurarbejde. Jeg har fokus på at du kan ride din hest for lette hjælpere, at hesten bære sig selv korrekt, at rytters krop følger og støtter hestens bevægelser, og self at vi arbejder os hen imod din målsætning.
Jeg bruger Equitation Science til at forenkle trænings processen, så din og hestens hverdag bliver lettere. Mit mål er at give værdi til dig og din ridning, uden at det bliver på bekostning af hestens ve og vel.
Priser - Østjylland
Undervisning ( 45 minutter) : 200 kr. Kørsel: 2 kr. pr km - Ved flere samme sted kan vi lave anden aftale, alt efter afstand og hvor mange i er.