Læringsteori: Din grundsten for al træning med dyr

Dette afsnit er en simpel oversigt over de forskellige grene af læringsteorien. Teorien her relaterer sig ikke kun til heste, men også til dig og mig. Teorien her er grundsten i flere terapeutiske teknikker anvendt i psykologi i dag. Det er reglerne for basal læring, og det er de spilleregler vi altid skal have for øje, når vi er sammen med vores heste. Om vi er opmærksomme på dem eller ej... det er sådan læring foregår.

Du kan fint springe rundt i teksten som du lyster, det er ikke nødvendigt at tage det hele på én gang i sammenhæng. Læringsteorien har to hovedoverskrifter, som jeg arbejder ud fra med hestene: Non-associativ læring og associativ læring. Associativ læring og særligt negativ forstærkning er den mest dominerende læringsmetode anvendt i arbejde med heste.

Men før du kaster dig ud i teorien...

Så vil jeg gerne bede dig bruge to minutter på Morgans kanon:
In no case may we interpret an action as the outcome of the exercise of a higher mental faculty, if it can be interpreted as the exercise of one which stands lower in the psychological scale
Jeg vil gerne tro på det særlige forhold mellem hest og rytter. Men som træner og ansvarlig for mine hestes ve og vel, så er jeg nødt til at træde et skridt tilbage og observerer de fakta der ligger foran mig. For høje forventninger, har en skadelig effekt på vores arbejde og forhold til hesten, og alt for ofte sker det at rytteren har for høje forventninger til hestens indsigt i hvad det er vi ønsker af den. Det resulterer i frustrationer, konflikter og slåskampe på ridebanen.

Vi er nødt til at skære ind til benet og sige: 'Det her er hvad vi ved, så det er det der gælder, til vi bliver klogere'. Lige nu er indlæringspsykologien du finder her, det vi ved. Brug det til at bygge din træning op, step-by-step, ingen genveje eller antagelser. Så har du muligheden for at undgå de kampe. Grunden til at dette er så vigtigt er simpel; det handler om hestens velfærd. Vi skal altid sætte hesten velfærd over personlige mål og ambitioner, ellers har vi ingen ridesport om et par årtier. Man kan sagtens kombinerer konkurrence på top niveau med hestevelfærd. Det beviser Equitation Science.

Non-Associativ Læring

Samtlige former for 'frygt' træning bruger teknikker fra denne gren af læringsteorien. Gradvis tilvænning til dækken og sadel, hvor hesten lære ikke at reagerer eller være bange, er en non-associativ læringsteknik. Som overskriften hentyder handler det ikke om at danne associationer, modsat associativ læring. Non-associativ læring har to egenskaber: Det kan gøre hesten mere eller mindre 'følsom' overfor en given stimulering - på fagsprog en stimulus eller flere stimuli. Det kan være ting som for eksempel en klipper, en traktor, vaccinesprøjte osv.

Det er ikke så ofte at vi i arbejdet med hesten har behov for at træne dem til at være hypersensitiv overfor ting. Derfor har jeg her kun fokus på habituering. Habituering vil sige, at træne hesten til at være neutral overfor en given stimulus, med andre ord; lære hesten ikke at være bange for plastikposer eller at lyden af en bil, der starter udenfor ridehallen, ikke har nogen betydning.

Med habituering har vi flere forskellige træningsteknikker at arbejde med. At vænne sin hest til en masse farlige ting gør dens reaktioner forudsigelige, og det gør det mindre farligt for os ryttere at ride.

Habituerings teknikker:
  • Gradvis habituering: Hesten tilvænner sig gradvist 'farlige' elementer i fri tilstand. Et eksempel er hvis hesten har fold ved siden af en skov, hvor der ofte er jagt. De første par gange hesten hører skud vil den nok blive bange og løbe rundt på folden. Men efterhånden vænner den sig til lyden, fordi der ikke sker andet (en løve der springer frem) der giver hesten grund til fortsat at være bange.
 
  • Overshadowing: Ved, for eksempel, at træde hesten frem og tilbage, træner du hesten til at lytte til dine signaler i stedet for at flygte, og kan med gradvis træning overskygge det 'farlige' element, så hesten lærer at flugt ikke er nødvendigt.
 
  • Counterconditioning: Denne teknik trækker lidt på association. Med 'farlige' objekter kan man ændre hestens reaktion vil at tilknyttet det farlige objekt med noget rart. For eksempel: Er hesten bange for klipperen, kan man tænde for den hver dag, før madvognen køre igennem stalden.
 
  • Flooding: Flooding er en lettere udskældt teknik. Den er effektiv, men har væsentlige negative konsekvenser for hestens velfærd. Det går ud på at gøre hesten ude af stand til at flygte, og derefter overøse den med det 'farlige' objekt, indtil den holder op med at prøve. Selvom hesten holder op  og ser rolig ud, er dens stress niveau stadig enormt højt, og frem for at have lært at der ikke er noget at frygte, har den lært at der ikke er noget at gøre for at undslippe.
 
  • Approach conditioning: Denne teknik er let at lave til en leg, og nem at overskue. Princippet spiller på hestens nysgerrighed og undersøge adfærd (som self er begrænset når hesten er bange eller nervøs). Én person går med det farlige objekt nogle meter foran hesten, og én person føre hesten. Ved at 'jagte' objektet, lærer hesten at den kan flytte det farlige objekt ved at gå henimod det. Ved gentagelse skiftes frygten gradvist ud med nysgerrighed, og hesten har på rolig facon lært ikke at stikke af næste gang den møder objektet.
 
  • Stimulus blending: Et rigtig godt eksempel er en hest, der ikke har problemer med at blive spulet med en vandslange, men som reagerer på sprayflasker. Ved gradvist at blande de to stimuli - først vandslange, så lidt spray oven på den våde pels, og så på den tørre pels, og til sidst uden vandslange - så ændre du på de elementer der karakteriserer sprayflasken, hvordan den føles, og det kan være nok til at hesten gradvist habituere til sprayflasken alene.

Associativ Læring

Associativ læring handler om at lærer af erfaringer. I arbejdet med hesten er det vigtigt at vi er opmærksomme på hestens korttidshukommelse, da det er sammenhænge mellem adfærd og konsekvens inden for dette tidsrum, som hesten registrere, og ved gentagelser bliver til en lært adfærd. Generelt når du arbejder med operant betingning skal du forestille dig følgende scenarie, som værende relationen mellem hvad vi gør og hvordan læring opstår:

Stimulering  ->  Adfærd  ->  Konsekvens  -> Mere/mindre af samme adfærd

Stimulering kan være mange ting, men for eksempel vores tøjler eller et tryk på bagparten, når hesten skal flytte sig til siden på staldgangen. Det er også pludselige ting som vi ikke er herre over; en traktor, en plastikpose eller hvad det nu kan være. Adfærd er hvordan hesten responderer sekunder efter den givne stimulering, og konsekvensen er den afgørende faktor i forhold til hvad det er hesten lærer fra situationen. Konsekvensen 'bestemmer' hvorvidt den adfærd optræder igen.

Hestens korttidshukommelse er omkring de 5 sekunder. Det vil sige hvad der end sker, i et tidsrum på 5 sekunder, efter at hesten har udvist en given adfærd er afgørende, for om hesten vil udvise den samme adfærd igen, næste gang en lignende stimulering bliver præsenteret. Det er derfor timing er så hammer vigtigt i hestetræning, vi skal være præcise med konsekvensen for at forme den ønskede læringsproces. Jeg kommer med nogle præcise eksempler i underoverskrifterne på hvordan dette foregår i praksis.

Operant betingning

Operant betingning handler om at træne adfærd, ved at kode hestens adfærd (respons) sammen med en given konsekvens. Konsekvensen af en adfærd afgøre om hesten er mere eller mindre tilbøjelig til at udvise den samme adfærd igen. Vi kan derfor motiverer hesten til at respondere på vores signaler, ved at forstærke den i at svare rigtigt, når den gør det. Der er dog en række faktorer der afgøre hvor hurtigt læring rent faktisk sker; hvor lang tid der går fra at jeg starter min træning, til at øvelsen er pålidelig.

Tre vigtige at bide mærke i: repetition, at være ensartet og at være konsekvent.

Og lige én ting mere: Flugt associationer behøver langt færre repetitioner før at de er indlært og 'sider på rygraden' af hesten. Ofte skal der kun én enkelt episode til, så er skaden sket. Det skyldes at hesten er et flugtdyr, det er hvad de er designet til, derfor skal vi være ekstra observante og hurtige til at få arbejdet med problemet, så det ikke udvikler sig.

Operante teknikker:
  • Negativ forstærkning (Pressure-release): At fjerne noget (en stimulus), der øger sandsynligheden for at en given adfærd optræder igen.
  • Positiv forstærkning (klikker træning): At tilføje en stimulus, der øger sandsynligheden for at en given adfærd optræder igen.

Der er to teknikker mere:
  • Negativ straf: At fjerne en stimulus, der mindsker sandsynligheden for at en given adfærd optræder igen. For eksempel social kontakt, at man ignorerer hesten.
  • Positiv straf: At tilføjer en stimulus, der mindsker sandsynligheden for at en given adfærd optræder igen. For eksempel et slag med pisken.

Det er teknikker jeg ikke gør brug af, fordi de ikke tilbyder et effektivt indspark til min træning. Du skal ikke tolke ordret straf for bogstaveligt, ordet henviser til at vi bruger en konsekvens der mindsker sandsynligheden, for at en given adfærd optræder igen. En straf kan for eksempel være brug af pisken i forbindelse med en uønsket adfærd, eller det kan være at ignorerer hesten og nægte den social kontakt.

Grunden til at jeg ikke bruger dem er:
1. Jeg træner med fokus på hestevelfærd og minimering af stress
2. Det er langt mere effektivt at markerer ønskelig adfærd, når man træner, frem for uønskelig adfærd.

Hesten har ingen jordiske chance for at 'gætte', hvad der er vi vil ved at man blot siger 'nej' til alle dens forsøg. Hvis du derimod siger 'ja', så kan du vise den hvordan - step-by-step.

Klassisk betingning

Kender du Pavlov og hans hunde, der begyndte at savle når de hørte lyden af en klokke, fordi de forbandt den med fodringstid? Klassisk betingning handler om at skabe associationer mellem 'events', ved gentagende gange at kode dem sammen. Med Pavlov og hundene opstod associationen, fordi at de, gang på gang, hørte lyden af klokken, lige før at der blev serveret mad. Hundene lærte at klokken var en fast og pålidelig signalering.

På samme måde kan vi danne associationer mellem events hos vores heste, ved at præsenterer dem efter hinanden og gøre det til en rutine. Det sker hele tiden uden vi nødvendigvis lægger mærke til det. For eksempel: hestene der bliver urolige lige så snart du åbner døren til foderrummet. Det skyldes klassisk betingning.

Der er nogle spilleregler du skal være opmærksom på, for at træne optimalt:
  • For at danne associationen kræver det gennemsnitligt mellem 20-30 gentagelser
  • Rækkefølgen på dine events skal altid være den samme
  • Du skal arbejde indenfor rammerne af hestens korttidshukommelse

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at træning med klassisk betingning ikke er ligeså holdbart som træning med operant betingning. Mere vedligeholdelse kræves, og i paniksituationer, kan du ikke forvente at hesten reagerer på dine helt lette hjælpere. Derfor:
  • Træn altid solide, operant indlærte signaler, og derefter arbejd på at gøre hjælperne mindre med klassisk betingning.

Klassisk betingning i praksis
Vi bruger klassisk betingning til at danne associationer mellem brugen af større, motiverende hjælpere, og de små, næsten usynlige, versioner af den samme hjælper. Med andre ord, ved først at bruge dit sæde og dernæst dine tøjler, kan du med gentagelser lære hesten at reagere på sædet alene.

Hvorfor? Fordi presset fra tøjlerne er motiverende at slippe af med... det er ubehageligt. Hvis hesten har dannet en association mellem sædet og at der om lidt vil komme et pres fra tøjlerne, så vil hesten reagerer på sædet, for at undgå det opfølgende pres fra tøjlerne.

Forestil dig en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den mindste version af en hjælper (tøjler eller ben), og 10 er den største. Ved at starte i bunden og gradvist skrue op indtil der kommer en reaktion, hver eneste gang at du giver et signal, så lære du din hest, gradvist, at reagerer på de små hjælpere, fordi den så kan undgå de større.
UA-141535692-1