Approach Conditioning i praksis
”Is your horse afraid of seagulls? Go Chase them!” – Andrew McLean
I løbet af 3-4 måneder blev dette en frase jeg hørte rigtig mange gange, fra Andrew selv og fra hans demonstrationer og foredrag. Andrew har arbejdet med ridende politi flere steder i verden, inklusiv det danske, og beskrevet hvordan denne simple teknik også gik igen her.
”Nanna, vil du løfte den lige så stille, så vi kan teste smertegrænsen?”
Lucky er bange for soft-bomme. Det er et problem fordi vi gerne vil bruge soft-bomme til dagligt i undervisningen på Sabro Rideklub. Soft-bommen var placeret 15 meter fra os, idet Nanna løfter den stivner hesten, med vægten skudt bagud og hovedet løftet – kroppen signalerer: klar til flugt.
”Vi skal bare jagte den”
Det blev første gang jeg selv fik testet teknikken af, på en hest der viste så tydelige tegn på ubehag overfor genstanden. Jeg havde studeret teorien bag, og arbejdet med den i andre aspekter, så vi sprang bare ud i det, mærkede efter hvad hesten signalerede, og prøvede os frem.
Det simple udgangspunkt
For mig handler teknikken om forholdet mellem handling og konsekvens, og simpel hestenatur. Hestens hjerne lærer at genkende sammenhænge mellem handling og konsekvens, uden at analysere forholdende omkring konsekvensen. Øjeblikket og den konsekvens der følger indenfor 5-7 sekunder bindes sammen, hvis den samme relation mellem ens objekter sker, igen og igen. Dog kræver ubehagelige sammenhænge ikke ret mange gentagelser for at side fast.
Det betyder at hestens indlæring er emne for mange tilfældigheder: Dækkenet der blev introduceret for første gang, samtidig med at traktoren på den anden side af muren blev tændt.
Det betyder dog også, at vi har muligheden for at iscenesætte hestens registrering af handling og konsekvens sammenhænge.
Det betyder at hestens indlæring er emne for mange tilfældigheder: Dækkenet der blev introduceret for første gang, samtidig med at traktoren på den anden side af muren blev tændt.
Det betyder dog også, at vi har muligheden for at iscenesætte hestens registrering af handling og konsekvens sammenhænge.
Den simple hestenatur
Noget andet der er værd at tage i betragtning når man arbejder med flugt og heste adfærd generelt, er hestens elementære energisparende natur. Et tykt og meget langt egetræ er væltet ude på folden, det ligger lige midt på ruten fra leddet til hø-hækken.
- Hvad gør hesten? Den tager den lange vej rundt om i stedet for den hurtige vej henover, af den basale årsag at det kræver mere energi at tage tilløb og springe, end det gør at skridte stille og roligt udenom, også selvom ruten var meget længere.
- Hvad nu hvis hesten var på flugt fra en løve? Så ville den ta’ springet. Det er et spørgsmål om motivation og overlevelse.
- Hvad gør hesten? Den tager den lange vej rundt om i stedet for den hurtige vej henover, af den basale årsag at det kræver mere energi at tage tilløb og springe, end det gør at skridte stille og roligt udenom, også selvom ruten var meget længere.
- Hvad nu hvis hesten var på flugt fra en løve? Så ville den ta’ springet. Det er et spørgsmål om motivation og overlevelse.
Betydning for træningen
Hvad vi kan udlede fra ovenstående er, at hesten har én hovedprioritering: Overlevelse. Og det er også her emnet energibesparelse kommer ind. Det handler for hesten nemlig om at bedømme: hvornår skal der spares og hvornår skal der spurtes? Hvis hesten får lov at løbe væk fra et farligt objekt – og overlever – så er det en succes, og flugten vil højst sandsynligt gentages næste gang den møder det samme objekt. Vores opgave er altså at vise hesten at flugt er unødvendigt. Flugt er meget energikrævende. Hvis hesten finder ud af at det er unødvendigt, så gør den det ikke.
Læg mærke til at vi vil lære hesten at flugt er ”unødvendigt” og ikke ”umuligt”. Det er en væsentlig forskel, i forhold til hestens mentale velvære (indlært hjælpeløshed), men dette er et emne vi ikke skal diskutere i denne omgang.
Læg mærke til at vi vil lære hesten at flugt er ”unødvendigt” og ikke ”umuligt”. Det er en væsentlig forskel, i forhold til hestens mentale velvære (indlært hjælpeløshed), men dette er et emne vi ikke skal diskutere i denne omgang.
Hvordan overbeviser man en hest?
Så hvad er det for et scenarie vi skal stille op? Jeg nævnte tidligere at vi kunne iscenesætte hestens registrering af handling og konsekvens sammenhænge. Vi vil gerne udnytte hestens natur, og omvende flugt og frygt, til ro og nysgerrighed. Husk! Det er i hestens interesse at spare på energien. Heste er meget nysgerrige af natur, derfor vil de ofte opsøge objektet når de erfarer, at det ikke er farligt.
Det handler om at kontrollere konsekvenserne! Princippet i denne teknik, går ud på at hesten skal jagte det ”farlige objekt”. Konsekvensen af denne jagt skal være at objektet flytter sig, væk fra hesten. Vi får følgende ligning:
Det handler om at kontrollere konsekvenserne! Princippet i denne teknik, går ud på at hesten skal jagte det ”farlige objekt”. Konsekvensen af denne jagt skal være at objektet flytter sig, væk fra hesten. Vi får følgende ligning:
Handling → Konsekvens
Jagt → Objektet flytter sig
Jagt → Objektet flytter sig
Resultatet
|
Gennem konsekvensen lærer hesten at objektet ikke er farligt, idet objektet ikke prøver på at spise den, men faktisk flytter sig for den! Konsekvenser har en tilbagevirkende effekt, og er det der gør, at hesten fremover vil være mindre tilbøjelig til at flygte ved synet af objektet.
Men det kan kræve mange gentagelser! Frygt sidder bedre fast i hestens hukommelse end gulerødder og godbidder. Det er en del af hestens overlevelses strategi: Husk det der var farligt, og vær skeptisk overfor alt andet! Tips til dig
|
|