Academic Horse Training
En bid af Equitation Science i praksis
Academic Horse Training er en bog af Andrew og Manuela McLean, skrevet og udgivet i 2008. Bogen er en praktisk guide til brug af Equitation Science på ridebanen, når man står med sin hest i hånden. Målet er formidling, at uddanne den enkelte hesteejer. Fordi gennem uddannelse af rytter og hesteejer kan McLean øger velfærden hos alle heste. Ved at undervise i hvordan vi træner effektivt og mest mulig stressfrit, så får vi muligheden for at skabe en mere etisk ramme omkring hele ridesporten.
Academic Horse Training er i mine øjne en tilgang til hestetræning. At man tager fagligheden med ind, og lader den guide rytteren til det bedst mulige resultat. Hele tiden med øje for hestens evner og begrænsninger.
Denne artikel handler om et element af Academic Horse Training - de 10 basis hjælpere, det som jeg kalder hestens grundarbejde. Grundarbejdet er både her du starter, og her du vedligeholder din hests uddannelse. Det er altså for alle uanset alder og niveau. Det er ikke en boks man sætter kryds ved og gemmer væk i skabet. Det er byggeklodser. Fundamentet for dit videre arbejde.
Grundarbejdet for enhver ridehest
Grundarbejde er min adapterede version af Andrew McLeans ”10 basale hjælpere”. Alt hvad jeg underviser I er baseret på Equitation Science, mens de 10 basale hjælpere er kernen i McLeans ”Academic Horse Training”. Hestens grundarbejde er både her du starter, og her du vedligeholder din hests uddannelse - samt løser de problemer der vil opstå i din hverdag.
Når schenkelvigningerne pludselig mangler kvalitet, eller måske altid har været lidt ujævne? Når din hest begynder at refusere foran springet, eller hesten bliver tung for tøjlen. Så er det her vi går hen. Det er her vi analyserer problemet og finder en løsning.
Når schenkelvigningerne pludselig mangler kvalitet, eller måske altid har været lidt ujævne? Når din hest begynder at refusere foran springet, eller hesten bliver tung for tøjlen. Så er det her vi går hen. Det er her vi analyserer problemet og finder en løsning.
Der er 4 grundsten, som er første step i at lærer hesten de resterende hjælpere. Jeg tillader mig at bruge de engelske termer:
Go
Alle signaler relateret til fremdrift Signal gives for begge rytters ben, samtidig |
Stop
Alle signaler relateret til at bremse Signal gives for begge tøjler, samtidig |
Turn
Signaler der flytter forparten Signal gives for en enkelt tøjle |
Yield
Signaler der flytter bagparten Signal gives for et enkelt ben |
Turn er et retningsskifte af forparten, yield er bagparten der viger for schenklen. En overvejende andel af adfærdsproblemer i ridning skyldes at en af disse basale hjælpere ikke virker optimalt. Det skyldes absolut ikke at alle "problem hest" er dårligt uddannet, men vores hjælpere bliver slidt over tid. Derfor er vedligehold vigtig for os alle, og ofte undervurderet.
Uheldig timing af hjælperne, både når de gives og når man giver efter, er ét eksempel på hvordan hjælperne bliver slidt. De mister gradvist deres betydning - Hesten bliver "døv" for dem. Brug af to hjælpere på samme tid, f.eks. tøjle og ben der (stop og frem), har samme nedslidende effekt. Hesten kan ikke gøre begge dele, den ene hjælper trumfer den anden. Taberen mister sin betydning...
Uheldig timing af hjælperne, både når de gives og når man giver efter, er ét eksempel på hvordan hjælperne bliver slidt. De mister gradvist deres betydning - Hesten bliver "døv" for dem. Brug af to hjælpere på samme tid, f.eks. tøjle og ben der (stop og frem), har samme nedslidende effekt. Hesten kan ikke gøre begge dele, den ene hjælper trumfer den anden. Taberen mister sin betydning...
Tilbage til de 4 grundsten. Når de er på plads, kan der bygges videre på den enkelte. Go bliver til 'op en gangart' altså fra parade til skridt, skridt til trav osv. Go er også 'hurtigere' og længere skridt. I De fire første bokse, håber jeg du bed mærke i, at signalerne for de enkelte var tydeligt genkendelige fra hinanden, en ét ben/én tøjle, eller begge. Når vi skal differentiere de enkelte elementer af 'Go' for hesten, så bliver det straks en større udfordring for rytteren.
Du får størst succes når dine signaler er lette at genkende for din hest. At have god kropsbevidsthed er derfor et stort plus for en rytter, så vi kan være konsekvente i vores kommunikation.
Hvordan differentieres 'Go'? Forskellen på 'hurtigere' og 'op en gangart' er udelukkende et spørgsmål om hvor meget du klemmer med schenklerne. Forestil dig en skala fra 1-10. 1 er en hest som er uhyre følsom for benet, 10 er en hest som slet ikke reagerer uanset hvor hårdt du klemmer. Definer for dig selv, hvor dine hjælpere hører til og vær konsekvent med det.
For mig ser jeg gerne at min 'hurtigere' knap ligger på 3 og min 'op en gangart' på 5.
Længere skridt skiller sig lidt ud. Her er signalet et klem for begge schenkler, for hvert 3 skridt med forbenet. Timing er vigtig her. Hjælpen skal komme i det forbenet er på vej i svingfase, og derfor er i stand til at træde længere frem. Ved at give hjælpen for hvert 3. skridt, får du skiftevis aktiveret højre og venstre benpar.
Du får størst succes når dine signaler er lette at genkende for din hest. At have god kropsbevidsthed er derfor et stort plus for en rytter, så vi kan være konsekvente i vores kommunikation.
Hvordan differentieres 'Go'? Forskellen på 'hurtigere' og 'op en gangart' er udelukkende et spørgsmål om hvor meget du klemmer med schenklerne. Forestil dig en skala fra 1-10. 1 er en hest som er uhyre følsom for benet, 10 er en hest som slet ikke reagerer uanset hvor hårdt du klemmer. Definer for dig selv, hvor dine hjælpere hører til og vær konsekvent med det.
For mig ser jeg gerne at min 'hurtigere' knap ligger på 3 og min 'op en gangart' på 5.
Længere skridt skiller sig lidt ud. Her er signalet et klem for begge schenkler, for hvert 3 skridt med forbenet. Timing er vigtig her. Hjælpen skal komme i det forbenet er på vej i svingfase, og derfor er i stand til at træde længere frem. Ved at give hjælpen for hvert 3. skridt, får du skiftevis aktiveret højre og venstre benpar.
De 10 basishjælpere
Hvorfor i alverden er jeg så begejstret for det her system? Jeg er begejstret fordi: Heste er vanedyr. Heste får ro og viser afslappethed, når deres hverdag er forudsigelig og den samme som i går.
Det ikke systemet, men systematikken. Det muligt at lidt af magien forsvinder, fordi man trækker videnskabshatten ned over hovedet. Men systematikken er så sund for os, for rytteren. Vi lærer at tænke over hvordan vi taler til hesten. Vi lærer hvordan vi gør det lettere for hesten at forstå. McLeans forslag er blot én mulighed for hvordan vi trækker faglighed med ind i træning.
For mig ligger magien i at jeg ved min hest forstår mig, når jeg bruger læringsteori. Magien ligger i den ro og afslappethed jeg har opnået som rytter, ved at have udvidet min forståelse for det dyr jeg arbejder med.
De 10 basishjælpere er utrolig gennemtænkt, idet at de sammen kan forme en hvilken som helst dressurøvelse, blot ved at kombinerer dem korrekt. Fordelen er at hver gang du starter en ny øvelse, så er signalerne genkendelige for hesten, og lette at gennemskue - for den har allerede lært de enkelte bevægelser hver for sig. Det snakker vi mere om til sidst!
Det ikke systemet, men systematikken. Det muligt at lidt af magien forsvinder, fordi man trækker videnskabshatten ned over hovedet. Men systematikken er så sund for os, for rytteren. Vi lærer at tænke over hvordan vi taler til hesten. Vi lærer hvordan vi gør det lettere for hesten at forstå. McLeans forslag er blot én mulighed for hvordan vi trækker faglighed med ind i træning.
For mig ligger magien i at jeg ved min hest forstår mig, når jeg bruger læringsteori. Magien ligger i den ro og afslappethed jeg har opnået som rytter, ved at have udvidet min forståelse for det dyr jeg arbejder med.
De 10 basishjælpere er utrolig gennemtænkt, idet at de sammen kan forme en hvilken som helst dressurøvelse, blot ved at kombinerer dem korrekt. Fordelen er at hver gang du starter en ny øvelse, så er signalerne genkendelige for hesten, og lette at gennemskue - for den har allerede lært de enkelte bevægelser hver for sig. Det snakker vi mere om til sidst!
|
Fra jorden
|
Under sadel
|
Her er de så, de 10 vigtige der kan sammensættes til hvad som helst. Der er en enkelt variation, alt efter om vi arbejder fra jord eller sadel.
At kunne sænke hovedet er en praktisk øvelse jeg absolut vil anbefale dig at tage med hjem. Det gør pålægning af hovedtøj og grime nemt, samt fletning af pandehår. Bliver hesten opmærksom på noget andet, kan du let vende den tilbage til dig. Derudover kan du bruge øvelsen til at afspænde nakken, ved at vugge hestens hoved langsomt op/ned og side til side.
At kunne sænke hovedet er en praktisk øvelse jeg absolut vil anbefale dig at tage med hjem. Det gør pålægning af hovedtøj og grime nemt, samt fletning af pandehår. Bliver hesten opmærksom på noget andet, kan du let vende den tilbage til dig. Derudover kan du bruge øvelsen til at afspænde nakken, ved at vugge hestens hoved langsomt op/ned og side til side.
Lad os kikke på 'Go'
Go
Alle signaler relateret til fremdrift Signal gives for begge rytters ben samtidig |
Jeg trækker en enkelt ud og smider under luppen. Der udspringer tre former for 'bevægelse' ud fra denne overskrift.
Opgaven for os ryttere er, tydeligt, at differentiere imellem signalerne til de 3 responser. Vi bruger jo benene til dem alle tre. Det er i princippet lige meget hvordan vi gør det, men forskellen skal være så klar, at din hest ikke er i tvivl om hvilken respons du ønsker.
En måde at gøre det på, er som McLean gør det i sin bog: Et lille pres, over to takter med forbenene, for 'hurtigere'. Et større pres for 'op en gangart' - igen over to takter. Forestil dig en skala fra 1-10, og så bestem for dig selv, hvor signalet høre hjemme. For mig er 'hurtigere' svarende til 3, og 'op en gangart' 5.
For længere skridt, ét pres på hvert tredje forbens fodfald. Hvorfor på hver tredje takt? Jo, for så skifter du mellem at give signal til henholdsvis højre og venstre forben. Pointen er at du skal give benhjælpen i det forbenet svinger frem, så der kommer ekstra skub på svingfasen, og derved øge skridtlængden.
At bygge det på den her måde sætter krav til rytterens kropsbevidsthed og timing af både signalet og eftergivning. Det lægger jeg stor vægt på at vi træner os selv i. Det er her vi kan gør en enorm forskel for om vi har succes med træningen eller ej.
En velfungerende hest er afhængig af en veluddannet rytter.
- Op en gangart: At gå fra parade til skridt, skridt til trav eller skridt til gallop osv.
- Hurtigere: At øge tempoet i gangarten
- Længere: At øge skridtlængden i gangarten
Opgaven for os ryttere er, tydeligt, at differentiere imellem signalerne til de 3 responser. Vi bruger jo benene til dem alle tre. Det er i princippet lige meget hvordan vi gør det, men forskellen skal være så klar, at din hest ikke er i tvivl om hvilken respons du ønsker.
En måde at gøre det på, er som McLean gør det i sin bog: Et lille pres, over to takter med forbenene, for 'hurtigere'. Et større pres for 'op en gangart' - igen over to takter. Forestil dig en skala fra 1-10, og så bestem for dig selv, hvor signalet høre hjemme. For mig er 'hurtigere' svarende til 3, og 'op en gangart' 5.
For længere skridt, ét pres på hvert tredje forbens fodfald. Hvorfor på hver tredje takt? Jo, for så skifter du mellem at give signal til henholdsvis højre og venstre forben. Pointen er at du skal give benhjælpen i det forbenet svinger frem, så der kommer ekstra skub på svingfasen, og derved øge skridtlængden.
At bygge det på den her måde sætter krav til rytterens kropsbevidsthed og timing af både signalet og eftergivning. Det lægger jeg stor vægt på at vi træner os selv i. Det er her vi kan gør en enorm forskel for om vi har succes med træningen eller ej.
En velfungerende hest er afhængig af en veluddannet rytter.
Sammenspillet - Der hvor det går op i en højere enhed
I den her sidste del vil jeg stille et eksempel på hvordan de her basale 'responser', kan kombineres til dressur øvelser.
Du bruger primært to hjælpere til denne øvelse, evt. med flere som støtte til at korrigere tempo og/eller bagpartens placering. Dit direkte drej flytter(turn) hestens forpart ind fra sporet, så du får den korrekte placering af forparten, samtidig med at du bevare bøjningen til indvendig. Derfra kan du med det indirekte drej signalere hesten til at fortsætte frem på lige spor, men bevare bøjning og forpartens placering.
Sker der så det at bagparten svinger ud til én side, kan du med 'yield' korrigerer og flytte bagparten tilbage på plads. Her er det en vigtig pointe at holde hænderne i ro samtidig. Korriger én ting af gangen! Hesten kan ikke rette sig efter to beskeder på én gang, og vil derfor altid ende med at prioritere den ene frem for den anden - typisk den der er bedst indlært.
Stiver hesten sig, så brug direkte- og indirekte drej, til at variere din bøjning, så bevægelsen bliver flydende, og du undgår at hesten blot låser sig fast i halsen. Mister du tempo - ligesom før - hold hænderne i ro, korriger tempo med dit 'go' og fortsæt øvelsen.
Måske kan du ikke få hesten til at fortsætte lige frem, efter du har flyttet forparten ind. Så skal vi tilbage til grundarbejdet, og have finpudset den 'hjælper', med nogle simple øvelser, så hesten en 100% klar på signalet.
- Versade: Hesten runder sig om indvendig skulder. Forparten træder ind så hesten går på 3 spor, og fortsætter således ligefrem. Indvendig bagben træder ind til hesten tyngdepunkt.
Du bruger primært to hjælpere til denne øvelse, evt. med flere som støtte til at korrigere tempo og/eller bagpartens placering. Dit direkte drej flytter(turn) hestens forpart ind fra sporet, så du får den korrekte placering af forparten, samtidig med at du bevare bøjningen til indvendig. Derfra kan du med det indirekte drej signalere hesten til at fortsætte frem på lige spor, men bevare bøjning og forpartens placering.
- Indirekte drej: Signalere med indvendig tøjle, ved at lægge den op ad hestens hals, til skulderen at den skal flytte sig væk fra tøjlen. Særligt brugbar hvis skulderen falder ind i volten, da du kan flytte hesten ud, samtidig med at du bevare bøjningen.
Sker der så det at bagparten svinger ud til én side, kan du med 'yield' korrigerer og flytte bagparten tilbage på plads. Her er det en vigtig pointe at holde hænderne i ro samtidig. Korriger én ting af gangen! Hesten kan ikke rette sig efter to beskeder på én gang, og vil derfor altid ende med at prioritere den ene frem for den anden - typisk den der er bedst indlært.
Stiver hesten sig, så brug direkte- og indirekte drej, til at variere din bøjning, så bevægelsen bliver flydende, og du undgår at hesten blot låser sig fast i halsen. Mister du tempo - ligesom før - hold hænderne i ro, korriger tempo med dit 'go' og fortsæt øvelsen.
Måske kan du ikke få hesten til at fortsætte lige frem, efter du har flyttet forparten ind. Så skal vi tilbage til grundarbejdet, og have finpudset den 'hjælper', med nogle simple øvelser, så hesten en 100% klar på signalet.
Kort opsummeret, hele ideen bag de her 10 'knapper', er at forsimple kommunikationen mellem hest og rytter til 10 tydeligt differentieret bevægelser, ved hjælp af de klassiske hjælpere: tøjle, ben og sæde.
Du har der en knap til hvert ben, til tempo-justering og til alle retninger.
Passage er en kombination af 'langsommere tempo' og 'kortere skridtlængde'. Schenkelvigninger er 'indirekte drej' og 'yield'. At tænke øvelser på denne måde, som at samle byggeklodser i forskellige kombinationer, gør både dit og hestens liv lettere.
Hver ny øvelse er pludselig genkendelig, fordi knapperne er de samme. Så selve indlæringsprocessen bliver kortere, fordi vi kan genbruge knapperne.
Du har der en knap til hvert ben, til tempo-justering og til alle retninger.
Passage er en kombination af 'langsommere tempo' og 'kortere skridtlængde'. Schenkelvigninger er 'indirekte drej' og 'yield'. At tænke øvelser på denne måde, som at samle byggeklodser i forskellige kombinationer, gør både dit og hestens liv lettere.
Hver ny øvelse er pludselig genkendelig, fordi knapperne er de samme. Så selve indlæringsprocessen bliver kortere, fordi vi kan genbruge knapperne.
The Shaping Scale - Bonus teori
|
Når en "basal respons" skal læres, så trænes hvert step efter en proces kaldet "The Shaping Scale".
Du skal forestille dig en behovspyramide, hvert trin skal opfyldes før du kan gå videre. Efterhånden som vi bevæger os op ad, bliver øvelsen gradvist mere specificeret og præcis. Ved at bruge skalaen systematisk undgår vi huller i hestens træning, der senere dukker op som større problemer. For eksempel, en hest der kan gå fine versader, men for hvert skridt falder ud mod venstre - det skyldes at 'straightness' ikke er blevet trænet grundigt nok, før man er hoppet videre med træningen. Basic attempt handler om at forstærke al adfærd der ligner det vi søger. For eksempel med stop: hvis det er en udfordring, så bare at hesten sætter farten ned skal udløse ros. Obedience er opnået når hesten respondere med det samme og for en 'let' hjælper. Det betyder at heste som reagerer tungt på tøjlen, bør starte deres genoptræning helt hernede. Det kan være tøjle hjælpen er blevet slidt, eller måske aldrig rigtig ordenligt lært. |
Rhythm er at bevare tempo og skridt længde, uden hyppig korrektion fra rytter. Hesten skal være selvgående, i øvelsen. Straightness er når hesten bevæger sig på et lige spor uden at "drifte" ud til siderne. Dette er en større udfordring, og kræver mere tid og arbejde, end vi gir det.
Læg mærke til at Contact kommer som noget af det sidste. Hesten har lært at være selvgående og ligeudrettet før rytter tager fast kontakt til tøjlen. Det er der en kæmpe overset fordel i. Hvis du først tilføjer kontakten til allersidst, så VED du, at hesten kan udføre øvelsen selvgående, og selvbærende. Dette går let tabt, vis rytter fristes til at lave små korrektioner hele tiden.
Proof er det sidste step, og er kort sagt: Signalet virker hvor som helst, når som helst, og alle foregående kriterier er opfyldt. Det er det vi stræber efter. På dette punkt har vi opnået at danne faste vaner og rammer omkring hesten - det giver trygge, afslappede heste. Vi har også fået raffineret alle de byggeklodser vi skal bruge, til at skabe sand ridemagi.
Læg mærke til at Contact kommer som noget af det sidste. Hesten har lært at være selvgående og ligeudrettet før rytter tager fast kontakt til tøjlen. Det er der en kæmpe overset fordel i. Hvis du først tilføjer kontakten til allersidst, så VED du, at hesten kan udføre øvelsen selvgående, og selvbærende. Dette går let tabt, vis rytter fristes til at lave små korrektioner hele tiden.
Proof er det sidste step, og er kort sagt: Signalet virker hvor som helst, når som helst, og alle foregående kriterier er opfyldt. Det er det vi stræber efter. På dette punkt har vi opnået at danne faste vaner og rammer omkring hesten - det giver trygge, afslappede heste. Vi har også fået raffineret alle de byggeklodser vi skal bruge, til at skabe sand ridemagi.